Om vægttab/menstruation/ro i sindet:
“Jeg kontaktede Claus Sørensen da jeg gennem flere år har haft problemer med væskeophobning i forbindelse med ægløsning og menstruation. Væskeophobningen har vanskeliggjort et længe ønsket vægttab. Jeg har over en periode på 3 måneder modtaget 9 akupunkturbehandlinger og tager regelmæssigt anbefalede urter. Jeg har tabt 4 kg og væskeophobningen omkring ægløsning og menstruation er aftagende. Mine sidste menstruationer har føltes meget “ungdommelige”. Yderligere har det, på det mentale plan, givet mig en følelse af at være meget “samlet”, centreret og afbalanceret, således at jeg har kunnet have fred med beslutninger og gøremål i mit daglige arbejde i min virksomhed. Dette har været en sidegevinst jeg ikke havde regn et med, og som også har betydet, at jeg føler mig mere hjemme i min krop. Ønsket om at tabe yderligere 6 – 8 kg er blevet reduceret til et mere afslappet ønske om, at kropsvægten stille og roligt nedbringes i takt med at jeg føler et større overskud”. Kvinde 39 år, Selvstændig erhvervsdrivende.