Centrumgaden 9, 1.tv • DK-2750 Ballerup

Akupunktur i Ballerup – I nærheden af Herlev og Skovlunde

Akupunktur der skaber balance og lindrer smerter

RAB-registreret akupunktør

Jeg er en RAB-registreret akupunktør, der tilbyder akupunktur i mine lokaler i Ballerup, der er let tilgængelige, uanset om du kommer fra Herlev, København eller omegn. Derudover underviser jeg også i akupunktur og kinesisk urteterapi i Danmark og i udlandet.

Hvor stammer akupunktur fra?

Ordet akupunktur kommer af de latinske ord acu punctura, hvilket betyder indstik med nål. Akupunkturens historie går tusinder af år tilbage og har rødder i taoismen og kinesisk kultur. Her fandt man ud af, at man kunne påvirke funktionen af forskellige organer ved at stimulere forskellige punkter på kroppen. I akupunkturens spæde dage havde man ikke fundet alle akupunkturpunkterne endnu, men i dag benyttes over 500 forskellige punkter på kroppen, hvoraf de 365 ligger på kroppens 14 primære meridianer.

Da akupunkturen kom til Danmark

Akupunkturen kom til Danmark i 1970’erne. Den vandt stor udbredelse, og man benyttede sig af alternative behandlere og behandlere i dele af det konventionelle sundhedsvæsen – blandt andet af hospitalslæger, praktiserende læger, tandlæger og jordemødre.

Akupunktur er en behandling, hvor der bliver anvendt nåle med henblik på af afbalancere kroppen og ikke kun enkelte symptomer. Formålet med denne behandling er at forhindre ubalance/eller genoprette balance og herved forebygge og behandle smerter og sygdom. Til behandlingen bliver benyttet tynde, sterile engangsnåle i udvalgte områder af kroppen.

Holistisk indgangsvinkel

Som oftest benytter alternative behandlere en holistisk indgangsvinkel til en behandling. Man ser patienten som en helhed bestående af krop, sind og ånd, hvor alle aspekter spiller en rolle i forløbet mod bedre velvære.

Dette til forskel fra den normale vestlige forståelse af et sygdomsproblem, hvor tingene tolkes mere isoleret. Her kommer så begreber ind som standardbehandlinger eller situations bestemte behandlinger.

Ud fra den holistiske indgangsvinkel udvælges behandlingsprincipper og akupunkturpunkter til en behandling i forhold til den enkelte patient, dvs. at patienter med samme sygdom og symptomer kan modtage forskellige behandlinger. En mere vestlig, konventionel og forenklet form er at give patienter med samme sygdom og symptomer samme standardbehandling.

Min egen indgangsvinkel er holistisk, idet jeg mener, at det er meget vigtigt at forsøge at klarlægge, om et problem skyldes over- eller underaktivitet i et organ, idet behandlingsmetoden og nåleteknikken vil være forskellig og helt afgørende for udfaldet af et forløb.

Hvad koster akupunktur?

Jeg tilbyder den første behandling til en pris på 900 kr. for halvanden times behandling.

Herefter koster en behandling 650 kr. for en times behandling.

Du kan læse mere om mine priser her.

Jeg kan kontakte dig

    Har du brug for hjælp?

    Giv os et kald i dag

    Dragon Rises Denmark

    Centrumgaden 9 1.tv
    2750 Ballerup

    Phone: +45 2965 1324

    Om

    Jeg tilbyder også kosmetisk akupunktur – et naturligt alternativ til kirurgiske indgreb og lignende.